Der var
blevet en lejlighed ledig i den eftertragtede københavnske ejendom med
andelsboliger, og beboerne blev hver især opfordret til at stille med en
kandidat. Bestyrelsen består af idealister, og det overordnede princip var, at
det skulle gå retfærdigt til, ingen nepotisme. Nu ville der jo i og for sig ikke
have været noget i vejen for, at kriteriet for at få lejligheden også havde
indbefattet viljen og evnen til at yde noget til fællesskabet, med andre ord være
et aktiv for andelsforeningen.

Men sådan var prioriteringen ikke. Lodtrækning, derimod,
det blinde tilfælde, kom til at afgøre det. Hvad der resulterede i, at lejligheden
gik til et ungt par, som straks tog ud at sejle og derefter fremlejede
lejligheden et andet par, som viste sig at være et par rockertyper, der ankom
på motorcykel og entrede børnenes trampolin med støvler på. I forsøget
på at fastholde idealerne endte man altså med at få de værste ind. Hermed
kommer andelsboligforeningen til at fremstå som et sindbillede på Vestens
tilstand.

Et andet
eksempel: Sigøjnere har deres daglige gang i gården, hvor de gennemroder
skraldespandene og sover på kollegiet ved siden af, hvor de studerende ikke tør
jage dem væk. For nylig stak en af beboerne fra andelsboligforeningen hovedet
ud af vinduet og bad sigøjneren ved skraldespanden om at forføje sig, det han
gjorde var forbudt o.s.v. Hvortil han
ærgerlig svarede: ”There is always trouble with you, Lady.” Der er altid
ballade med Dem, dame.