Så er der kommet anmeldelser på Vikka og juletroldene.

I Nordjyske den 14. december skriver Anne Mette Busch under overskriften Vidunderlig højtlæsning blandt andet:

Denne bog er velskrevet og velegnet til højtlæsning – illustrationerne er skægge, og med en helt personlig streg. Inden for genren er den vidunderlig.

I Politiken den 1. december 2007 skriver Stefffen Larsen under overskiften Syn for sagaen blandt andet:

Det er godt at læse en julebog, der begynder 12. december og knap nok når at få pakket gaverne ud. Halvvejs mod højtiden begynder nemlig de uvorne trolde oppe fra fjeldet at vise sig blandt mennesker. Vikkas far er lodret imod ’trolderi’, indtil han selv får syn for sagaen. I det hele taget er det den mest bemærkelsesværdige jul, som den lille familie nogensinde har oplevet.

Marianne Gade er en god fortæller. Hun taler ligeud til læseren/lytteren. Om dette mærkelige land af is og ild og alle de sære skikke. En betragtelig del af verdensøkonomien bestyres jo fra Island. Måske fordi de drikker skyr?